Rebozo er mere end blot et tørklæde, et stykke stof
– det er et trygt og favnede helle for krop og sjæl
I Mexico er en rebozo ikke bare et stykke stof, det er et symbol på omsorg, der følger mennesket gennem hele livet. Selvom mange herhjemme kender den fra fødselsforberedelse, bruges rebozoen i sin oprindelses kultur, til alt fra at bære børn og til at støtte kroppen gennem sorg, sygdom og store overgange, som graviditet og moderskab.
Når jeg arbejder med rebozo, handler det om tre grundlæggende elementer:
- At blive rystet
- At blive vugget
- At blive holdt
Rebozo giver dig en følelse af fysisk at blive holdt, samt giver en dyb psykologisk tryghed. Det er i denne tryghed, at man tør “give sig hen”.
Når du mærker tørklædets faste omslutning, fortæller du din krop, at den ikke behøver at holde sammen på sig selv i et øjeblik – tørklædet gør det for dig.
At blive rystet
At løsne det fastlåste gennem de rytmiske, blide rystelser hvor rebozoen hjælper med, at løsne spændinger i muskler og bindevæv altså fascia, som vi ofte ikke selv kan.
Det er en passiv form for bevægelse, hvor nervesystemet får lov til at slappe af. Når kroppen rystes blidt, sendes der signaler til hjernen om, at det er trygt at give slip på kontrollen.
At blive vugget
Giver tryghed. Vuggebevægelserne taler direkte til vores urinstinkter. Det minder om tiden i livmoderen eller det at blive vugget i en favn som barn. Børn som ikke vil sove andre steder end viklet hos mor eller far, kan tale ind i, det minder om tiden i livmoderen og det er trygt. Denne bevægelse aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket sænker pulsen og skaber en dyb indre ro, der giver plads til at mærke kroppen på ny.
At blive holdt
Skabe en oplevelse af, at finde hjem i sig selv. Når rebozoen vikles stramt omkring kroppen – hvad enten det er under en graviditet eller som en afsluttende “lukning” – sker der noget magisk. Det faste tryk giver kroppen tydelige grænser. For mange mennesker kan kroppen føles i ubalance eller urolig, her fungerer rebozoen som en tryg ramme, der samler os